top of page
Forfatters billedeJesper Hatt

Øg din omsætning med 10% i den sidste halvdel af året

Øg din omsætning med strategisk planlægning

Når vi ser frem mod det sidste halve år af 2024, er det en oplagt mulighed for at sætte nye, ambitiøse mål for din tandlægeklinik. Et konkret mål kan være at øge omsætningen med 10% i forhold til de første seks måneder af året.


Ved at fokusere på dette mål og arbejde tæt sammen med din receptionist eller klinikkoordinator, kan du skabe en mærkbar forskel for både din klinik og dit team.


Meld dig til gratis bloggen, hvis du vil nyde godt af det indhold, som vi poster 2-4 gange om måneden.




Kvinde sidder og gennemgår på sit regnskab

Justering af daglige mål for maksimal indtjening

Der har længe været en opfattelse i det danske konsulentmiljø om, at den danske befolkning er underbehandlet – og i visse tilfælde endda totalt underbehandlet. Denne påstand er stadig relevant, afhængigt af det geografiske område. Derfor er det både realistisk og fagligt forsvarligt at anbefale danske klinikker at hæve deres omsætning med 10% i den sidste halvdel af 2024. For mig handler det ikke kun om at øge omsætningen, men om at hæve klinikkens faglige ambitioner.


En sådan stigning kræver mere end blot at fokusere på profylaktiske ydelser, som tandplejerne typisk tager sig af. For at nå målet om 10% øget omsætning, skal tandlægen i højere grad fokusere på de specialiserede behandlinger, som kun tandlægen selv kan udføre. Det handler om at identificere og udføre de komplekse behandlinger, der virkelig kan gøre en forskel for patienterne – og som samtidig bidrager til klinikkens vækst.


For at nå denne omsætningsstigning på 10% kræver det en systematisk tilgang. Lad os sige, at dit nuværende daglige produktionsmål er 30.000 kroner. For at øge dette med 10% skal målet hæves til 33.000 kroner om dagen. Selv om denne stigning kan virke udfordrende, er den bestemt opnåelig med den rette planlægning og en engageret indsats fra hele teamet.


Receptionistens rolle i at øge omsætningen

Din receptionist spiller en central rolle i denne proces. Ved at sørge for, at arbejdsdage bliver planlagt med fokus på at nå det nye mål, kan I sikre, at klinikken er i stand til at producere de nødvendige resultater.


Det kræver naturligvis, at både tandplejere og tandlæger er indstillet på at foretage helhedsorienteret diagnostik, så receptionisten har et solidt grundlag for at fylde bøgerne korrekt.


Ligesom alle i teamet skal kende til målene, som i booker aftalebogen efter.


Incitamentssystemer: Motiver dit team til højere indtjening

For at motivere dit team til at nå dette mål, kan du overveje at indføre et incitamentssystem.


Kvinde rækker en gave med et hjerte frem

Hvis din receptionist eller dit team bliver motiveret af økonomiske belønninger, kan et sådant system være en effektiv måde at sikre, at alle arbejder mod det fælles mål. Et simpelt eksempel kunne være at tilbyde en bonus, hvis det daglige mål på 33.000 kroner bliver nået. For eksempel kunne en bonus på 1000 kroner fordeles blandt teamet, når målet er opfyldt. Dette giver både klinikken og medarbejderne en direkte gevinst ved at øge produktionen.


I Danmark er det dog væsentligt, at holde sig de mange vanskelige skatteregler for øje. Så før du vælger at indføre en incitamentordning, bør du kontakte din revisor. Hvis din aktuelle ide ikke kan gennemføres, så bed revisoren om en alternativ løsning. Revisoren ser trods alt lidt af hvert og bør fungere som din rådgiver.


Overvej dynamiske mål for endnu større omsætning

Hvis dit team er ekstra motiveret, kan du overveje at indføre trinvist højere mål – f.eks. en bonus udløst ved en stigning op 10% og endnu en bonus ved 20% stigning.


Hvis det daglige produktionsmål hæves til 36.000 kroner, kan bonusen fordobles til 2000 kroner. På denne måde kan du skabe en dynamisk og engagerende arbejdsplads, hvor alle har incitament til at yde deres bedste.


Balance mellem økonomisk vækst og faglig integritet

Det er super vigtigt at huske, at incitamentstrukturer kun fungerer, hvis de er afstemt med teamets motivationsfaktorer. Hvis dit team ikke motiveres af økonomiske incitamenter, kan det være bedre at overveje andre måder at fremme engagement og fokus på. Det er også vigtigt at sikre, at enhver incitamentstruktur er fair og gennemsigtig, så den ikke kan udnyttes på en uhensigtsmæssig måde.


Der er tidligere set klinikker med chefer, der satte implantater og ansatte tandlæger, der ikke gjorde det. Her blev der oftere indsat implantater hos chefen. De ansatte henviste ikke til chefen, men lavede broer i en grad der var så påfaldende, at det ikke altid kunne være et valg truffet med tanke på patientens bedste, men gav anledning til at tro, at der skyldtes en underliggende incitamentstruktur.


Afsluttende tanker: Sæt fokus på kvalitet og vækst

Når alt kommer til alt, handler det om at skabe en sund balance mellem at nå dine økonomiske mål og opretholde et højt niveau af faglig integritet.


Det betyder, at alle behandlinger, du anbefaler, skal være fagligt begrundede og i patientens bedste interesse. Ved at holde fokus på dette kan du sikre, at din klinik ikke kun vokser økonomisk, men også bevarer sin troværdighed og høje standarder.


Sæt et mål om at øge din omsætning med 10% i den sidste halvdel af 2024, og arbejd tæt sammen med dit team for at nå det. Med den rette planlægning, motivation og fokus på kvalitet kan du sikre en succesfuld afslutning på året.


Hvis du vil være sikker på at modtage blogopslagene, så tryk på linket/boksen herunder og udfyld formularen, så sender jeg en notifikation med et link, når jeg poster nyt indhold.




 

Tandlæge Jesper Hatt smiler

Tak fordi du læste med


Mange venlige hilsner

Tandlæge, konsulent & coach

Jesper Hatt


T: +41 78 268 0078



"Hos Hatt Consulting forstår vi, at tandlæger og klinikejere har store drømme og mål for deres praksis. Vi er dedikerede til at hjælpe dig med at omsætte dine ambitioner til virkelighed gennem personlig rådgivning, skræddersyet online- og in-house kliniktræning.


Uanset om du ønsker at forbedre ledelsesfærdigheder, optimere klinikkens drift eller opbygge en enestående patientoplevelse, er vi her for at guide og støtte dig på din rejse. Vi tilbyder skræddersyede løsninger, der passer til dine unikke behov og mål.


Kontakt os i dag, og lad os sammen skabe en strategi og en handlingsplan, der hjælper dig med at nå dine drømme og skabe en succesfuld og bæredygtig klinik. Lad os arbejde sammen mod en fremtid, hvor du trives som tandlæge og klinikejer."


0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page