top of page
Forfatters billedeJesper Hatt

Langsigtede mål 1

Opdateret: 3. nov. 2020

I sidste uge begyndte jeg at skrive om nogle af de tanker, som jeg mener man bør gøre sig forud for et køb eller et salg af en tandklinik. Emnet er relativt omfattende, så de kommende opslag kommer også til at handle om dette emne.



Hvis du er mere interesseret i marketing, patientkommunikation og drift, kan du søge i menuen øverst. Der er aktuelt over 100 opslag at vælge imellem. Du er selvfølgelig også altid velkommen til at sende dine spørgsmål direkte til mig pr. mail. Du finder adressen øverst til venstre overalt på hjemmesiden.


Når jeg hjælper mine kolleger med at opbygge en bedre forretning, som understøtter deres drømme. Bruger jeg altid noget tid på, at definere forudsætningerne for at en klinik kan være succesfuld på den lange bane. Som du sikkert har hørt utallige gange, kan en virksomhed, kun være i udvikling eller i afvikling. Der findes ikke nogen mellemvej.


Balance

Grundlæggende er der derfor 2 elementer, der skal balancere i en privat praksis:

  1. Faglighed

  2. Drift af virksomheden.

Den eneste virkeligt succesfulde kombination er: Fagligheden i top + Drift af virksomhed i top.

Hvis fagligheden er i top men driften halter, er klinikken i gang med at blive afviklet.

Hvis fagligheden er i bund, men drift af virksomheden i top, vil succesen være relativt kortvarig.

Hvis fagligheden er i bund og driten i bund, har klinikken direkte kurs mod en katastrofe.


Mange kolleger tror fejlagtigt, at det ikke kan lade sig gøre, at drive en finansielt succesfuld klinik, uden at gå på kompromis med fagligheden. Det er ganske naturligt, at have denne antagelse, hvis man aldrig har opnået det selv. Det er også en måde, at skærme sig selv for den realitet, at det faktisk kan lade sig gøre for de fleste klinikejere, at blive finansielt succesfulde, samtidig med, at de er fagligt super kompetente. (Husk på at definitionen af succes er individuel og ikke behøver have finansiel karakter. Det er bare nemmere, at skrive om, da økonomiske tal er meget håndgribelige)


Langsigtede mål

Det er muligt du lige har fået din autorisation, har haft nogle år i praksis eller har overvejet, at købe en klinik i en længere årrække. Uanset hvor du står i dit liv, bør du gøre dig nogle overvejelser inden du kaster dig ud i eventyret, som klinikejer. Jeg skrev om en del af disse emner i sidste uge og kommer til at uddybe nogle af dem i denne uge. Primært fordi det er en uvurderlig hjælp at have et klart billede af hvor du står nu og hvor du ønsker at komme hen i fremtiden.

Har du f.eks. nogensinde overvejet hvor mange dage du ønsker at arbejde om året? Mange bruger 200-220 dage om året i klinikken. Men hvis du ikke har et ønske om det, kan det godt lade sig gøre at komme ned på det halve. Også uden at du behøver gå på kompromis med privatøkonomien. Apropos økonomi: Hvilke financielle mål har du? Hvilke overvejelser har du gjort dig omkring din pensionering? Hvor meget tror du/føler du, at du har behov for? (Selvom der er nærmest uendelig lang tid til pensionsalderen, vil jeg gerne have mine kunder til at gøre sig overvejelser omkring deres pension så hurtigt som muligt. Det er meget federe, at være i en situation som 45-50 årig, hvor du kan tillade dig, at tage på arbejde fordi du har lyst. I stedet for at skulle gøre det, fordi du har brug for pengene)


Hvilke mål har du for dig og din familie? Hvilke ønsker har i for jeres fremtid? Hvilke ressourcer kræver det? Er der mulighed for, at i kan få indfriet jeres ønsker hvis du køber den klinik du har udset dig?


Hvilke langsigtede mål har du for din kommende virksomhed? Tænker du, at din personlighed vil føre dig og din klinik mod succes i en solopraksis? Eller overvejer du et partnerskab eller en klinik med flere ansatte behandlere? Måske enda flere forskellige klinikker?

Fritid

Har du en drøm om en feriebolig? Et sommerhus? En lejlighed? Timeshare? Eller en andel i et 21/5, eller lignende koncept.? Hvor skal det være henne? Hvor meget tid regner du med at bruge der? Hvor mange ressourcer vil du bruge på det?


Hvilke fritidsinteresser har du? Vil klinikkens beliggenhed understøtte disse? Hvilke egenskaber har du, som du bruger din fritid på? Hvilke nye evner kunne du tænkte dig at lære?


Har du en drøm om at give noget tilbage til verden? Vil din kommende klinik kunne understøtte denne drøm?


Hvordan vil du engagere dig i lokalsamfundet? Hvilke interesser har du? Hvilke evner? Hvilken pris er du villig til at betale, for at blive en del af lokalsamfundet?


Eksisterende praksis

Det kan tage tid at finde en klinik, der lever op til dine ønsker. Find en klinikmægler, som du har tillid til vil kunne hjælpe dig. Uanset hvilken by du tager til, vil de fleste etablerede klinikejere fortælle dig, at der er nok tandlæger og anbefale dig at finde en anden by i stedet. (Enkelte steder i Vestjylland er det anderledes)


Hvilket ry har klinikken, du ser på, blandt folk på gaden? Hvem kender du i byen, som kan hjælpe dig med at få et realistisk billede af klinikkens ry? Hvem kan du tale med, som vil give dig et retvisende indtryk af byen og klinikken? Følg din mavefornemmelse og husk, at alle vores beslutninger tages emotionelt og momentant. Hvorefter hjernen trækker på den logiske del af hjernen, for at få alle de rationelle argumenter, der skal underbygge vores opfattelse af, at den emotionelle beslutning var den rigtige.


Evaluering

At købe en klinik, er en stor følelsesmæssig oplevelse. Fakta og tal er vigtige elementer. Men når alt kommer til alt, skal du have en følelse af at det bliver et rart sted for dig at arbejde. Du skal kunne overskue klinikken og kunne forestille dig hvordan du kan få den til at fungere for dig.


De fleste yngre kolleger, lægger for stor vægt på klinikkens udseende og udstyr.

Hold fokus på antallet af patienter klinikken har set i løbet af de sidste 18 måneder. Det kan godt være, at kartoteket er fyldt med flere tusinde patienter. Men hvis der ikke er grundlag for mere end 1 tandplejer, skal du regne med, at der ligger et stort oprydningsarbejde foran dig i patientkartoteket.

Sørg for at fokusere på antallet af nye patienter. Hvor kommer de fra? Vil du, som ny tandlæge i byen, kunne fortsætte med at tiltrække det samme antal nye patienter? Eller kommer de nye patienter udelukkende pga. deres relation til den sælgende tandlæge?


Det mindst vigtige er købet af klinikkens udstyr. Fokuser i stedet på klinikkens potentiale. Er der 3 stole eller mere? Er der plads til flere stole?

Det er vigtig, at klinikken er synlig og nem at finde. Ligger klinikken så den er synlig for alle, der kommer forbi? Ligger den et sted hvor mange mennesker kommer forbi?

Analyser områdets fremadrettede potentiale. Er der udsigt til vækst og tilflytning? Er der mulighed for vækst i lokalplanen eller er der naturlige begrænsninger? (Hav, fredet natur, motorveje, etc.)


Hvor længe har klinikken været til salg? Hvem ved den er til salg? Ved klinikkens patienter og personale, at klinikken er til salg? Hvis det har været kendt i længere tid, at klinikken er til salg, kan det tænkes at en større del af patienterne allerede har taget en beslutning om af finde en anden tandlæge.



Pris

Ligesom med alt andet, der er til salg, sker der hele tiden forandringer i markedet. Prisen er påvirket af udbud og efterspørgsel og sælger vil til enhver tid forsøget, at få den højest mulige pris. Der er aktuelt ikke så mange nye tandlæger, der kommer til, som der er gamle, der stopper. I øjeblikket lukker der flere klinikker, end der åbner i Danmark. Da tandlægekæderne begyndte at købe klinikker, var det på baggrund af nogle mere langsigtede økonomiske betragtninger. Det fik kortvarigt priserne til at stige ganske kraftigt. I mellemtiden har der været en del udfordringer for kæderne, ligesom Covid-19 har påvirket alle dele af landet. Det har medført en faldende tendens i klinikpriserne. Som jeg tidligere har beskrevet er jeg ikke klinikmægler og bliver det heller ikke. Så hvis du vil have en realistisk ide om hvordan markedet for klinikker ser ud i det område du kigger. Skal du rådføre dig hos en klinikmægler eller en revisor, med branchekendskab, som du har tillid til.


Sørg altid for at sætte dig med din revisor og gennemgå de eksisterende regnskaber. Kombiner denne viden med dine egne financielle behov og ønsker og vurder derpå, om det er realistisk for dig, at købe klinikken. Det kræver en del benarbejde fra din side. Det er tidskrævende og kedeligt (for de fleste), men super, SUPER vigtigt. Brug din revisor! Han eller hun er en vigtig samarbejdspartner i denne proces. Jeg stiller ofte spørgsmål til privatøkonomien og de ønsker, der knytter sig til denne. Idet klinikken skal understøtte vores liv. Ikke dræne det. Derfor er det super vigtigt, med god indsigt i sig selv, sin privatøkonomi og klinikkens aktuelle evne til at understøtte dette. Lad være med at lade dig forblænde af det store potentiale du ser. Det er meget muligt potentialet er til stede. Men du ved endnu ikke om du kan indfri det.


Lad drømmen leve, men læg dit budget ud fra "worst case scenario" og læg dertil en 5% buffer ind på dine kreditter i banken og evt. realkredit. Det er meget muligt renten er lav nu og der makroøkonomisk .er udsigt til mange år med en 0-rente. Men det kan altså hurtigt ændre sig og det er super ærgerligt, at være klemt ved en rentestigning på 1-2%.


Hvilke planer har sælger?

Ønsker den sælgende tandlæge, at komme i klinikken og lave tænder på familie og venner de dage du holder fri? Det er KRITISK, at sælgers planer i klinikken er udarbejdet på skrift!


Husk: Du har købt klinikken 100%. Dvs. det er dig der bestemmer hvordan klinikken skal drives fremadrettet. Hvis du ikke ønsker, at den tidligere ejer skal blive, så få det aftalt på skrift inden en købsaftale skrives under. Det drejer sig om DIN fremtid. Hvis sælger har et behov for at blive ved med at praktisere, skulle denne måske have overvejet dette før klinikken blev sat til salg.


Hvis sælger tror det er muligt at forstætte med at praktisere som ansat i et ubegrænset tidsrum, kan du begynde at regne på budgetterne. Hvordan vil det påvirke din økonomi? Hvordan vil det påvirke din evne til at lede klinikken? Hvor stor modstand vil du få fra klinikkens ansatte, når du forsøger, at gennemføre de forandringer, der skal til, for at forfølge din drøm? Receptionisten og tandplejeren er vandt til at henvise de komplekse behandlinger til sælger. Hvordan tror du det vil forholde sig fremadrettet, hvis sælger bliver ved med at praktisere i din klinik? Hvordan vil det påvirke patienternes ønske om at få lavet behandling af dig, hvis sælger stadig er i klinikken?


Har du virkelig lyst til at have den sælgende tandlæge til at blive ved med at praktisere i klinikken efter overtagelsen? Hvis ikke skal du sørge for at gardere dig mod problemer i din købskontrakt. Det kan være der er behov for en eller flere klausuler. Det kan være du skal betale klinikken over 3-5 år og lade det samlede beløb være afhængig af klinikkens performance eller antallet af blivende patienter (kan være en god ide ved store løfter fra sælger. Eller hvis du vil være sikker på, at sælger bakker dig op efter overtagelsen)


Når du har købt klinikken, er det dig der er lederen. Du er nød til at gennemføre de nødvendige forandringer, for at få opfyldt dine drømme. Så selvom det kan være vanskeligt, er det vigtigt du tager lederrollen på dig. Du skal tage de vanskelige beslutninger og eksekvere dem.

Økonomi

Brug tid med din revisor på at gennemgå de sidste 3-5 års regnskaber.

Du har brug for at få et overblik over husleje og leasing aftaler. Samt en komplet liste over klinikkens udstyr. Desuden skal du have en kopi af alle ansattes kontrakter og den evt. dokumenter knyttet til kontrakterne (Personalehåndbog, kvalitetssikringssystem, efteruddannelsesplaner, MUS referater og handlingsplaner, nøgle oversigt, etc.)


Det er oftest en god ide at overtage driftsmidlerne, frem for at købe et eksisterende selskab. Primært fordi du på den måde undgår, at overtage eventuelle forpligtelser sælgers selskab har overfor trejdemand. Det kan være forpligtelser du ikke er bekendt med ved overtagelsen. Muligvis fordi sælger har glemt alt om eller i værste fald forsøger, at skjule for dig. Ved at etablere dit eget driftsselskab og flytte driftsmidlerne fra sælgers- til dit selskab, undgår du disse potentielle problemer. Du bør dog tale med din revisor og din advokat om hvad der passer bedst i din situation.


Her er der et par ting du skal være opmærksom på i den henseende:

Kan det eksisterende lejemål overtages af dit selskab?

Kan du få lov til at overtage leasing aftalerne? Er det favorable vilkår du overtager? Eller er det bedre for dig at afstå fra at overtage aftalerne? Hvor lang tid er der tilbage i aftalerne?

Er der gode parkeringsforhold og hvad koster de evt?

Kræver det en særlig tilladelse for dit firma, at sætte skilte op?

Hvordan ser klinikbygningen ud? Er den pæn og ordentligt eller kræver det en større renovering, at bringe tingene i orden?


Del 2

I næste uge fortsættes denne uges tema. Det kommer til at handle om: Analyse af cashflow, patientflow og selve transitionen.

Hvis du vil være sikker på, at læse det næste opslag, skal du melde dig til bloggen her. Det gør du ved at trykke på "login" eller i øverste højre hjørne. Følg anvisningen, så modtager du automatisk en mail hver uge med et link til det nyeste opslag her på siden.


Tak fordi du læste med. Hvis du vil vide mere om drift, salg og markedsføring for tandklinikker, kan du søge i menuen øverst i denne blog. Der er aktuelt over 100 blogopslag fyldt med nyttige tips og tricks.

Du kan også søge videre på hjemmesiden under "din klinik". Her finder du flere guides, som du kan downloade ganske gratis. Mit håb er, at de kan hjælpe dig videre mod en succesfuld tilværelse som tandlæge. Under workshops finder du de kurser vi udbyder indenfor patientkommunikation, markedsføring og klinikdrift. Alt sammen målrettet mod at accelerere dig mod finansiel og emotionel succes på 180 dage.

Du er selvfølgelig også altid velkommen til at ringe eller skrive direkte til mig.

Mange venlige hilsner Tandlæge Jesper Hatt T: +4561272228 Mail@Hattconsulting.com Vi ses om en uge

0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page