top of page
Forfatters billedeJesper Hatt

Klinikudvikling som Popcorn

Skab maksimal effekt med minimal indsats

I klinikudvikling kan vi trække interessante paralleller til popcorn. Forestil dig, at medarbejderne i din klinik er som upoppede popcorn. For at skabe maksimal effekt med minimal indsats, er der en gylden middelvej, vi skal forfølge. Hvis vi lader de upoppede popcorn få for lidt energi i microbølgeovnen, er der kun et par enkelte first movers, der popper. Hvis vi giver popcornene for lang tid, i et forsøg på at få de sidste upoppede korn til at poppe, bliver flertallet uspiselige. Så det er den gyldne middelvej vi søger.


Hvordan vi kan gøre det, skal det handle om i dette blogopslag.

Denne uge har jeg forsøgt, at begrænse mig, så nu tager det kun 3 minutter at læse opslaget.


Popcorn flyder over kanterne af den glasskål de ligger i

Lad os se på sammenligningen mellem klinikudvikling og popcorn igen:


Action

Ligesom med popcornene, sker der ikke noget, hvis vi ikke sætter dem i microbølgeovnen. Det kræver handling og initiativ. I klinikudvikling betyder det, at der skal være en vilje og et ønske om forandring og udvikling.


Initiativrige medarbejdere (First movers)

Når vi sætter popcornene i ovnen og varmer dem op, begynder der at ske noget. Først vil nogle få popcorn begynde at poppe, og det samme gælder for medarbejderne i klinikken. Der vil altid være nogle initiativrige personer, der ikke behøver ret mange instrukser eller opmuntring, før de bliver motiverede og starter en forandringsproces.


Flere følger med

Efterhånden som flere popcorn popper, vil en større andel af medarbejderne følge trop. Når de ser, at der sker positive ændringer og at der er en positiv effekt af forandringen, vil de blive motiverede til at deltage aktivt. De ser, at forandringen er mulig og givende, og de ønsker at være en del af det.


Der er en grænse

Men ligesom med popcorn, er der en grænse. Når forandringen fortsætter for længe, begynder de fleste popcorn at smage dårligt. Det samme gælder for medarbejdere i klinikken. Hvis vi bliver ved med at presse og forvente for meget for længe, kan medarbejderne blive overvældede, stressede og deres

Overlæsset gammel og slidt personbil

motivation kan falde. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på timingen og skabe balance mellem forandring og stabilitet.


Forandrings-resistente medarbejdere

Til sidst vil der altid være en gruppe modstandere mod forandring tilbage. Uanset hvor meget energi vi bruger, vil disse medarbejdere vil ikke deltage i forandringsprocessen. Hvis vi bruger ekstra ressourcer i et forsøg på at trække dem med op på samme niveau, som resten af teamet, kan det ende med at kede flertallet og skabe irritation. Det er vigtigt at respektere medarbejdernes holdninger og finde en måde at håndtere modstanden på uden at påvirke resten af teamet negativt. For selvom der er medarbejdere, der udviser modstand mod forandring. Betyder det ikke nødvendigvis, at de er dårlige medarbejdere eller modstandsresistente for altid.


Balance

For at skabe maksimal effekt med minimal indsats i klinikudvikling er det afgørende at finde den rette balance. Vi skal tage handling og skabe motivation hos de initiativrige medarbejdere, og når de begynder at skabe positive forandringer, vil flere følge efter. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på timingen og undgå at presse for længe, da det kan have negative konsekvenser. Respektér modstandere af forandring og fokuser på at skabe et positivt og motiverende arbejdsmiljø for flertallet. På sigt vil dette medføre, at alle i teamet begynder, at flytte sig i den ønskede retning. Det tager bare længere tid, end vi forventer....


Klinikudvikling

Så lad os anvende popcornmetaforen i vores tilgang til klinikudvikling og skabe den gyldne middelvej, hvor vi opnår maksimal effekt med en minimal indsats. I kombination med popcorn metaforen, kan vi lade os inspirere af en svensk møbelkæde og lade forandringerne ske gennem andre. Det kræver en mindre indsats fra vores side, ligesom det skaber større arbejdsglæde hos vores kolleger i klinikken. Hvordan man gør det, viser Sussanne Wexø og jeg blandt andet, på vores fælles kursus sidst i september.


Hvis du vil være sikker på, at få gode tips og tricks til at gøre din hverdag bedre i klinikken. Skal du melde dig til bloggen.

Bare tryk på knappen herunder og følg instruktionerne. Så kommer der en email når jeg udgiver et nyt opslag (max 1x pr uge)




Tandlæge Jesper Hatt i lyserød skjorte smiler

Vi ses i det næste blogopslag.


Mange venlige hilsner

Tandlæge & konsulent

Jesper Hatt


T: +41 78 268 0078



"Hos Hatt Consulting forstår vi, at tandlæger og klinikejere har store drømme og mål for deres praksis. Vi er dedikerede til at hjælpe dig med at omsætte dine ambitioner til virkelighed gennem personlig rådgivning, skræddersyet online- og in-house kliniktræning.


Vores erfarne team af eksperter, inden for tandlægebranchen, er specialiseret i at støtte tandlæger og klinikejere med at opnå succes på deres egne præmisser. Vi tror på at du kan skabe en stærk forbindelse mellem dine personlige værdier og din klinikvision, så du kan opnå balance og trivsel i både dit personlige og professionelle liv.


Uanset om du ønsker at forbedre ledelsesfærdigheder, optimere klinikkens drift eller opbygge en enestående patientoplevelse, er vi her for at guide og støtte dig på din rejse. Vi tilbyder skræddersyede løsninger, der passer til dine unikke behov og mål.


Kontakt os i dag, og lad os sammen skabe en strategi, der hjælper dig med at nå dine drømme og skabe en succesfuld og bæredygtig klinik. Lad os arbejde sammen mod en fremtid, hvor du trives som tandlæge og klinikejer."

0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page