Jeg har gennem årene oplevet, hvordan de fleste tandlæger kommer i en form for emotionelt vacuum i løbet af deres karriere.
Perioden efter 5 år i praksis: Personligt oplevede jeg hvordan jeg var i stand til at få flere patienter til at acceptere større og mere komplekse behandlinger. Med accepten af større behandlinger kom også et behovet for mere efteruddannelse. Jeg kunne mærke hvordan jeg følte mig på usikker grund, når jeg udførte behandlinger af en hel kæbehalvdel eller mere, som kunne medføre større forandringer af patienternes bidforhold. I 2007 havde jeg lige overtaget en klinik med min hustru, fået 2 børn og følte mig meget forpligtet til at levere over evne. Usikkerheden fik mig til at søge efteruddannelse, der kunne bringe mig tilbage på sikker grund. Tanken var, at hvis andre tandlæger kunne udføre omfattende behandlinger, så burde jeg også kunne lære at gøre det samme. Efter at have undersøgt alt hvad jeg kunne om Dawson, Pankey, Spear og Kois, besluttede jeg mig for at tage med en kollega til the Pankey Institute i Florida i USA.
Pankey institute
På the Pankey institute hørte jeg om hvordan L. D. Pankey havde talt om, hvordan vores faglige forbedringer ville følge en bestemt udvikling: ”Først får du det i dine hænder, derefter i dit hoved og til sidst i dit hjerte”. Det betød, at objektiv forståelse og kompetenceudvikling kun var et skridt mod at blive en komplet tandlæge. Som ung tandlæge, der var taget til USA for at lære at lave “full mouth reconstructions” var det noget af en diffus filosofisk betragtning, som var mere end vanskelig at forholde sig til. Jeg var taget på en kursusrække for at lære en kogebogs-metode der skulle bringe mig sikkert fra a til b, når jeg udførte komplekse behandlinger. Alt det tekniske lærte jeg naturligvis. Men jeg fik meget meget mere med i baggagen. Noget af langt større betydning for mit fremtidige virke end jeg havde forestillet mig. Noget som jeg ikke har hørt om fra andre efteruddannelses institutter. Dette vender jeg tilbage til lidt senere (samt i kommende blogposts).
Tilbage i klinikken i Danmark
Den viden jeg havde tilegnet mig i USA var banebrydende. Det var et helt nyt paradigme. Vi var blevet undervist i hvordan vi på forskellig vis kunne implementere vores viden i små eller større skridt, alt afhængig af vores personlige præference. Min passion for det excellente drev mig til at gennemføre en komplet omlægning af mit arbejde. Alt hvad jeg havde lært blev implementeret i klinikken på 12 måneder. Taget i betragtning at jeg var en helt ny tandlæge i en lille by, hvor intet havde forandret sig på det tandfaglige område i 25 år, var det måske ikke den mest kløgtige beslutning i mit liv. Heldigvis delte jeg efternavn med den tidligere klinikejer og reddede mig en hel del goodwill på den konto!
Når jeg så mine patienter, blev de fleste introduceret for min nye måde at gøre tingene på. De fleste af dem kiggede bare mistænksomt på mig, mens andre fandt en anden tandlæge. Heldigvis var der enkelte, der tillod mig, at udføre min "komplette undersøgelse", indstøbe studiemodeller og tage min fotoserie. Derpå brugte jeg timer på at udarbejde en komplet behandlingsplan kombineret med en detaljeret waxup. Jeg ville forberede en case præsentation og være grundig forberedt på alle detaljerne i min foreslåede behandling. Til sidst ville jeg booke en aftale med patienten og fremføre min case præsentation, med en forventning om, at afsløringen af behandlingsplanen ville give patienten et frydefuldt glimt i øjnene. Jeg var sikker på, at patienten ville blive imponeret over mit grundige forarbejde, have fuld forståelse for alle mine fine små detaljer og ikke havde andet alternativ end at sige “ja tak" til min storslåede plan for dem. Det var let for mig at visualisere en aftalebog fuld af patienter, der havde sagt ”ja tak” til helhedsorienteret tandpleje. Mit indkomstniveau ville med sikkerhed basere sig på det antal timer, jeg var villig til at hellige mig klinikken.
Det hele virkede så logisk og perfekt. Det hele passede ganske enkelt til min logiske venstre hjernehalvdel, der var drevet af mit idealistiske tandfaglige verdensbillede og min brændende passion for at give mine patienter det bedste jeg kunne levere. (Jeg lærte at få det i hænderne og i hovedet)
Desværre gik case præsentationerne sjældent som jeg forestillede mig. Ganske vist gav mange patienter udtryk for at være imponerede over mit forarbejde. Men de færreste valgte at følge mine anbefalinger. Der var ingen tvivl om, at jeg var nød til at ændre noget.
Siden den tid har jeg talt med- og hørt om utallige kolleger, der har oplevet lignende frustrationer. Mange af dem er holdt op med at præsentere deres patienter for helhedsorienteret tandpleje og er vendt tilbage til “fill and drill”, eller kvadrant behandling. Enkelte har været i nærheden af konkurs i deres bestræbelser på at få en helhedsorienteret praksis bygget op.
Filosofien
De fleste af os gik glip af Dr. Pankeys budskab. Enten fordi vi aldrig blev præsenteret for den, eller også fordi vi ikke lod den trænge ind første gang vi hørte den…. eller de følgende to eller tre gange.
Vi var ikke klar til at erkende, at begrebet komplet tandpleje også hænger sammen med patientens følelser, hvilke ønsker de selv har og hvad løsningen vil betyde for dem på et emotionelt plan.
Det var først efter denne vanskelige erkendelse, at tingene begyndte at forbedre sig for mig og min klinik. Mary Osborne, Herbert Blumenthal, Jack Turbyfill og mange mange andre, hjalp mig med at foretage nogle kritiske forandringer i måden hvorpå jeg kommunikerede med mine patienter - og måske endnu mere kritisk - når jeg kommunikerede generelt.
Patientcentreret
Patientcentreret tandpleje er netop dette: patientcentreret. Ikke behandlingscentreret.
Det betyder, at vi først skal værdsætte hver enkelt person uden at influere dem med vores overbevisning og forventninger. Dette er en proces, der involverer følelserne først (patientens følelser - ikke vores) inden en ligeværdig diskussion om eventuelle løsninger kan påbegyndes. Vi bliver nød til først være i stand til at forstå betydningen af tandpleje i hver enkelt menneskes liv og ved at gøre dette, få en bedre forståelse for deres perspektiv.
Når vi bliver bedre til at gøre dette, føler vi, at vores viden endelig når hjertet på os selv og hjerterne på vores patienter. Det er først i det øjeblik, at tingene begynder at blive lettere og vores patients adfærd mere forudsigelig. Det er kun i det øjeblik, at vi regelmæssigt vil få et “ja tak” til helhedsorienteret tandpleje.
Hvis du ønsker hjælp til at løse dine udfordringer, er du altid velkommen til at kontakte mig. Jeg bider ikke. Du kan også melde dig til bloggen under “login” i øverste højre hjørne. Så modtager du en email 1 gang om ugen, når jeg poster et nyt opslag her på siden. Jeg sender ingen reklame eller spam.
Blogindlægget i denne uge, var inspireret af vores amerikanske kollega Paul Henny DDS.
Tak fordi du læste med.
Mange venlige hilsner
Tandlæge Jesper Hatt
T: (+45)61272228
Comments