Nyuddannede tandlæger forlader skolerne i en blanding af intellektuel overlegenhed og paranoia. Intellektuel overlegenhed er måske et lidt voldsomt ord. Når vi består den sidste eksamen ved vi, at vi står med den nyeste og mest opdaterede viden på vores felt. Problemet er, at vi endnu ikke har haft mulighed for, at opleve hvordan vores eget arbejde fejler i munden på patienterne. Paranoia fordi vores verdensbillede som studerende er beskyttet mod enhver form for økonomisk interesse mellem patient og behandler. I det øjeblik den virkelige verden rammer os, kan det forekomme som et granatchock.
Ovenstående er betragtninger, som tandlæge Bob Barkley udtrykte dem i 1973. I min optik passer observationerne fortsat til nutiden 46 år senere. Også selvom det er betragtninger foretaget i USA.
Livet som tandlæge kan være yderst frustrerende, såvel økonomisk som emotionelt. En virkelighed, der er meget lig den mange patienter oplever i mødet med vores verden. På den måde kan du opleve “den perfekte storm”.
Nogle gange kræver “den perfekte storm” en form for adaptivt respons. I et forsøg på at håndtere disse stormfulde cases, udvikler de fleste tandlæger deres egne unikke strategier i mødet med patienterne. Der er kolleger, der oplever en vis smerte forbundet med disse tilfælde. De reflekterer over deres oplevelser på vej ud af klinikken og vokser ud over problemerne, som tiden går. Indtil de er blevet mesterlige hjælpere og healere.
Der findes kolleger, der flygter ind i en selvudviklet beskyttende boble fuld af rationelle argumenter og bebrejdelser.
Andre forlader professionen desillusionerede over det mismatch de oplever mellem deres egen karakter og den virkelighed de oplever. De forlader faget i en periode i deres liv hvor kløften er for stor til at kunne overkommes.
Nogle vælger at begrave deres smerte i misbrug eller ekstreme distraktioner i deres fritid, mens alt for mange fortsat vælger at tage deres eget liv, mens de står i det dybeste mørke begravet i fortvivlelse.
At finde balancen mellem smerten ved vækst og den fornøjelse, der følger realiseringen af voksende selvværd, er nøglen til emotionel succes. Det var et favorit emne for L.D. Pankey. Hans observationer og filosofi, førte til en mindre revolution i tandplejen.
At leve med konstant nervøsitet over hvad ens klinik kan producere, medfører en stemme inde i hovedet, der følger med rundt overalt hvor vi færdes. Den stemme i hovedet kender alle vores svagheder. Den kender alle vores fejl og hvordan den skal lege med alle vores usikkerheder for at mobilisere os selv bedst muligt mod os selv.
Det er ikke et godt sted at være. Særligt når stemmen hvisker til en, dag ud og dag ind, uge efter uge, måned efter måned…. hele året rundt. Det er hverken godt for os selv eller vores patienter.
En af de hyppigste værn mod vores indre stemme er at blive en kronisk “pleaser”.
Vi har brug for at dække alle klinikkens omkostninger.
Vi skal dække alle lønudbetalinger.
Vi er nød til at servicere vores gæld.
Og vi er tvunget til at tilpasse vores klinikfinanser efter behovet fra vores privatøkonomi.
Så vi smiler og forsøger at se ud som om vi er lykkelige og ideelle hele tiden. Vi påfører os en facade, der signalerer, at alt er ok. Vi siger: “Jeg klarer mig fint, hvad med dig?”, mindst 20 gange om dagen. Alt imens vi tænker: “Hvis jeg bare kan komme gennem dagen i dag, bliver dagen i morgen sikkert bedre”.
Vi lader som om vi ved mere end vi ved og forsøger, at lade som om vi er mere succesfulde end vi er. Vi bygger mure op omkring os og lærer på smarteste måde, at leve bag murene, som om ingen nogensinde vil opdage vores forkrøblede og forpinte “jeg”.
Men de sensitive og intuitive patienter ved hvad der foregår. De kan mærke det.
Vi VED selv, at den imaginære mur vi har konstrueret for at beskytte os selv, forhindrer os i at udvikle os til det bedre. Murene holder os tilbage og nede.
På et tidspunkt er vi nød til at stoppe med at lade som om. Vi er nød til at finde tilbage til os selv. Fordi vi har brug for vores egen integritet. Vi har selv brug for det og vores patienter har brug for det. Vores ægtefælder og børn har brug for det.
At fungere i en oprigtig realtions-baseret / sundheds centreret tandklinik, er den bedste måde jeg kender til at lukke den cirkel, der skaber basis for ægte glæde som tandlæge. Fordi det er den eneste måde, at komme overens med alt det vi laver hver eneste dag. Det føles godt fordi andre mennesker responderer så positivt på det.
Det fremmer vores vækst og gør os mere humane. Det får os til at fungere som mere effektive hjælpere af andre mennesker. At tjene andre mennesker helhjertet er stedet hvor glæde og tilfredsstillelse lever.
Aristoteles fortalte det til os.
Bob Barkley fortalte det til os.
L.D.Pankey fortalte det til os.
Det er et godt sted at være.
Hver enkelt af os har mere visdom inden i os, end vi selv er klar over. Tricket er at få adgang til al den visdom, der ligger i vores evne til at skabe adgang til vores frygtfyldte indre stemme inde i hovedet, mens vi kæmper os gennem de daglige udfordringer, mod mere vækst og et mere fuldendt liv.
Når jeg underviser kolleger og deres teams i kommunikation og salg, er det altid med udgangspunkt i, at vi skal opføre os på en måde, så vi opnår størst mulig integritet og glæde ved vores arbejde.
Filosofien bag ovenstående er simpel at forstå, men vanskelig at håndtere. Skriv til mig hvis du vil vide mere.... Jeg bider ikke:-)
Venlig hilsen
Tandlæge
Jesper Hatt
Dette opslag er kraftigt inspireret af et opslag jeg faldt over på nettet for nogle uger siden. Jeg synes, det dykker dybt ned i vores selvforståelse som tandlæger og efterlader behov for reflektion over vores måde at praktisere på. Jeg håber du også fandt inspiration opslaget?.
Comments