I dette opslag giver jeg et overblik over de elementer, der er nødvendige for at en tandklinik kan give en både faglig, finansiel og personlig tilfredsstillelse af ejer, ansatte og patienter.
De kommende uger går jeg mere i dybden med de enkelte elementer, som jeg beskriver i dag. Det er vigtigt for mig, at fremhæve, at der ikke findes én rigtig vej til succes. Ligesom succes afhænger af den enkeltes egen definition af succes. For nogle mennesker er en stor klinik med et stort finansielt overskud forbundet med succes. For andre er det muligeheden for at kunne bruge tid på familie og venner, der er forbundet med succes.
Definitionen af succes
I følge den danske ordbog defineres succes: "det at noget bliver meget vellykket og medfører stor anerkendelse, fortjeneste, fremgang el.lign.; vellykket og heldigt resultat"
I en tandklinik er en række elementer elementære for at opnå succes, uanset hvordan denne måtte se ud. Det vil jeg forsøge at illustrere i det følgende.
Hvis du vil være sikker på at modtage en e-mail notifikation med de nyeste blog opslag, skal du melde dig til bloggen. Det gør du ved at klinikke på "login" i øverste højre hjørne. Følg anvisningen, så modtager du en e-mail hver gang vi udgiver et nyt opslag.
De 5 basale elementer
Min model for en succesfuld klinik består af 5 elementer:
Baseline - det niveau af viden vi står med, når vi forlader tandlægeskolerne.
De faglige kompetencer, som vi opbygger i løbet af vores karriere som tandlæger. Dels gennem kurser og dels gennem praktisk erfaring.
Tandlægens- og teamets evne til at kommunikere med patienterne, så de får lyst til at investere i den tandbehandling, de har et objektivt behov for.
Ledelseskompetencerne, der er nødvendige for at drive en tandklinik optimalt.
Branding og markedsføring, som er en forudsætning for at få tandklinikken til at vokse.
Hvert af de 5 elementer består af en række niveauer, som jeg kommer ind på i de følgende ugers blogopslag.
Tandfaglige kompetencer
Da de faglige kompetencer ikke er fokus for indholdet af denne blog, går jeg ikke i detaljer med disse. Jeg vil dog pointere, at de fleste tandlæger starter med rette på at fokusere på de faglige kompetencer når de starter deres faglige virke efter endt uddannelse.
Jo mere vi uddanner os ud i fagligt komplekse behandlinger, indenfor f.eks. implantologi, bidfunktion, ortodonti eller parodontologi, jo mere vokser vores "faglige trekant". Læg mærke til, at jeg har placeret trekanten, så den står på hovedet. Det illustrerer hvordan vores faglige kompetencer alene, er et ustabilt element, at bygge en klinik på.
Faglighed kan ikke stå alene
Hvis ikke vi støtter vores faglige kompetencer, vil det være nemt at vælte trekanten og dermed få klinikken til at vælte. En væltet trekant fjerner os fra succes - uanset hvordan denne måtte være defineret. En væltet trekant skaber blot flere udfordringer.
Jo mere komplekse faglige udfordringer vi formår at løse, jo mere ustabil bliver trekanten uden støtte.
Følg med på facebook, hvor jeg også poster tips og tricks relateret til patientkommunikation, ledelse og markedsføring. Hvis du følger siden, får du automatisk notifikationer når der kommer nye opslag, både på bloggen og de tips, der er relateret til opslagene.
Sådan støtter vi de tandfaglige kompetencer
For at få succes, som klinikejere, er vi nød til at støtte de faglige kompetencer med ledelse og patientkommunikation. Hvis vi ikke formår at give patienterne lyst til at investere i den behandling de har et objektivt behov for, får vi ikke mulighed for at bringe vores faglige kompetencer i spil.
Hvis vi ikke har en klar retning og systemer i klinikken, der understøtter en effektiv drift, får vi ikke mulighed for at indfri vores fulde potentiale.
Overblik
På billederne af modellen kan du se, at der er forskellige niveauinddelinger af trekanterne, der støtter de faglige kompetencer. Det er fordi hvert element indeholder en række niveauer, der skal hjælpe os med at finde ud af, hvor vi aktuelt står. Det skaber overblik og hjælper os med at se hvad vi kan fokusere på, som det næste, for at forbedre det niveau vi aktuelt står på. Forudsat vi ønsker at forbedre klinikken.
Læg venligst mærke til, at der ikke er noget der er rigtigt eller forkert at gøre i forhold til det jeg skriver. Der findes ikke én rigtig vej, der favner alle klinikker. Tværtimod er det min opfattelse, at hver enkelt klinikejeres vej til succes, er individuel.
Basis for tandlægens succes
Fælles for alle klinikker er dog, at de elementer jeg beskriver og niveauerne i de enkelte elementer, er af basal og afgørende betydning for, at klinikken kan give klinikejeren den succes, klinikejeren har defineret for sig selv. Det handler helt enkelt om, at enhver virksomhed (private tandklinikker inklusive) har behov for at få opfyldt nogle basale behov for at kunne trives og vokse.
Når vi har et stærkt fundament baseret på stærke faglige kompetencer, støttet af gode evner til at kommunikere med patienterne og en tydelig og god ledelse, er klinikken klar til at vokse. Det er først på dette tidspunkt klinikken reelt er klar til vækst.
Hvis du vil vide mere om hvordan din klinik kan få et stærkere fundament, der fører dig hurtigere mod din succes, er du velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak. Du kan også læse mere om, hvad vi kan hjælpe dig med på siderne her.
Når det går galt
Alt for ofte ser vi kolleger, der har brugt oceaner af tid og ressourcer på at blive ekstremt dygtige fagligt. De har en opfattelse af, at patienterne bør opsøge dem for at få løst de problemer, som disse tandlæger åbenlyst er fagligt bedst til at løse. Problemet er, at patienterne ikke kommer af sig selv og beder om behandling. Det kan forlede tandlæger til at begynde at markedsføre klinikkerne i et håb om, at der så vil komme en masse patienter, som efterspørger den behandling, som tandlægerne har uddannet sig til at udføre.
Udfordringen med at markedsføre sig, uden først at have opbygget og implementeret stærke evner indenfor patientkommunikation og ledelse er, at markedsføringen kommer til at hvile på et ekstremt ustabilt fundament. Ofte betyder det, at det hele vælter = de faglige kompetencer kommer ikke i spil og tandlægen beskylder markedsførigen for ikke at virke.
I disse tilfælde er det sjældent, at markedsføringen ikke virker. Det er som regel et udtryk for, at der mangler en del af de elementer, der skaber et stærkt fundament for markedsføringen.
Tandlægers fundament for vækst og personlig succes
De klinikker, der har det stærkeste fundament, har sjældent behov for at bruge mange penge på ekstern markedsføring. I stedet kan de fokusere på at bygge deres brand stærkere, så de med relativt begrænsede ressourcer kan lade klinikken vokse i det tempo de ønsker.
Klinikker med et stærkt fundament af faglige kompetencer, patientkommunikation og anvendt ledelse, har opbygget fundamentet for eksplosiv vækst... Eller for at kunne realisere alt det, der ellers kan definere succes for den enkelte tandlæge.
I næste uge, kommer det til at handle om de enkelte niveauer i kommunikationstrekanten.
Meld dig til bloggen hvis du vil være sikker på at læse opslaget. Det er gratis og giver desuden adgang til en række gratis værktøjer, skabeloner og guides. Tryk på "login" i øverste højre hjørne og følge anvisningerne. Så modtager du en e-mail hver gang vi poster et nyt opslag.
Tak fordi du læste med.
Mange venlige hilsner
Tandlæge
Jesper Hatt
T: +41782680078
Comments