Forandringer

Dette blogopslag er en personlig milepæl.

For næsten 2 år siden, besluttede jeg mig for, at starte en blog med indhold, der kunne anvendes af klinikejere og deres ansatte, med interesse for dental branding, salg og drift.

Hvorfor?

Lige siden jeg blev færdig som tandlæge, havde jeg observeret hvordan hele tandlægestanden, havde vanskeligt ved at blive enig med sig selv om, hvilken vision vi skulle følge. I mine øjne var der en åbenlys mangel på lederskab i tandlægeforeningen. Dette skal ikke tolkes som en kritik af de medarbejdere, bestyrelsesmedlemmer eller skiftende formænd foreningen har haft gennem årene. Men en konstatering af, at der blandt tandlægeforneingens medlemmer, øjensynligt var et stort ønske om status quo og dermed behov for management frem for ledelse i tandlægeforneingen.

Når jeg deltog i nationale kurser og møder i tandlægeforeningens regi, blev jeg mødt af mange forskellige holdninger og ideer blandt mine kolleger. På et visionsmøde i tandlægeforeningen blev jeg for alvor bekymret, da det viste sig, at det eneste medlemmerne kunne blive enige med hinanden om var, at vi skulle blive ved med at kæmpe for, at vores patienter skulle bruge tandtråd og fluoridholdig tandpasta. Altså den strategi, der i 60’erne og 70’erne for alvor satte den danske tandlægestand på verdenskortet, som førende indenfor profylakse. En bedrift jeg synes vi skal være stolte over og hylde de, der med stor ihærdighed var årsagen til denne succes.

Problemet for mig var ikke, at man fortsat ønskede at styrke den profylaktiske successtrategi. Men derimod den totale mangel på forståelse for, at vi havde “sejret ad helvede til” på den front.

CD problematikken

Tandlægestanden har i årevis stået i samme situation, som Centrum Demokraterne, da de i sin tid mistede deres plads i folketinget.

Vores succes har gjort os overflødige i samfundsdebatten. I offentlighedens øjne har vi reelt ikke noget nyt at bidrage med længere og dermed ingen alvorlig sag at kæmpe for. Det betyder desværre, at ingen politikere for alvor tager os seriøst. For hvad står vi egentligt for? Vi er blevet komplet ufarlige på den politiske scene!

Internt i tandlægestanden kommer den manglende fælles vision til udtryk i de forskellige holdniger blandt os. F.eks. brugerbetalt vs. offentligt betalt tandpleje. Fra 0% til 100% og alt ind imellem. Fra fokus på profylakse til “optimal behandling”, hvor vi ikke engang kan finde ud af, at definere hvad “optimal behandling” dækker over! Det spænder fra 100% profylakse med nul behandling til komplet sanering og bevarelse af 28 jomfruelige tænder i perfekt balance mellem led, muskler og tænder.

Et logisk løsningsforsøg

I et forsøg på, at skabe generel konsensus har man udarbejdet de nationale kliniske retningslinjer. I sig selv et teoretisk ædelt forsøg på at gøre tingene bedre. Det lader bare ikke til at have skabt nogen nævneværdig form for konsensus. Retningslinjerne virker lidt som en håndbog skabt ud fra andelsbevægelsens oprindelige formål: At skabe en ensartet kvalitet i stor skala. Hvor god kvaliteten er når vi står med slutresultatet, forholder man sig ikke længere så kritisk til, som man i sin tid gjorde. Dengang andelsbevægelserne opstod var den ensartede kvalitet et kvantespring i udviklingen af en generel gennemsnitlig høj kvalitet.

Udfordringen kommer når man i sundhedssektoren forsøger, at indføre kvalitetsstrategierne fra andelsslagteriernes- og andelsmejerierne, der, i sin tid, førte til deres succes. For at slagterierne kan holde en ensartet kvalitet, kræver de, at deres råvarer (køer, svin og høns) leveres i en ensartet “kvalitet”. Hvis dyrene ikke lever op til “kvalitets”-standarden kasseres de.

Andelsmastodonterne er under pres og har mistet markedsandele til adskillige mindre producenter, der fokuserer på en endnu højere kvalitet. Mange er begyndt, at opfatte de store producenter som utidssvarende middelmådige producenter og vælger dem i stor stil fra. Fremtidsforskere overalt på kloden, spår dette fokus på regional kvalitet en meget stor fremtid. Det betyder ikke, at de store andelsselskaber forsvinder. Deres betydning bliver bare mindre...

Tandlægestanden

Hvis vi ser på de mange forskelligtartede holdninger til behandling, der kommer til udtryk i Facebook gruppen “tandlæger”, står det klart, at de nationale kliniske retningslinjer ikke anvendes eller anerkendes generelt. Og måske er det også bedst sådan. Vi er trods alt uddannede til at tænke selv. Hvis vi skulle følge de nationale kliniske retningslinjer 100% ville vi reelt ikke have en berettigelse i klikkerne. Vi ville kunne lade en klinikassistent tage en serie fotos og røntgenbiller, indsamle data fra anamnese og medicinske it-systemer. En computer med kunstig intelligens, vil herefter kunne fremkomme med en perfekt behandlingsplan i overenstemmelse med de nationale kliniske retningslinjer. Hvorefter vi er blevet gjort overflødige i den vigtigste tandlæge-disciplin af dem alle: Behandlingsplanlægning.

Heldigvis er det ikke så simpelt. Vi anerkender generelt, at hver eneste patient er unik og kræver en unik behandling. Hvis vi forfaldt til at lade vores diagnostik styre af en række generelle "kvalitetsparametre”, ville en stor del af vores patienter falde udenfor kategorien af “råvarer af ensartet kvalitet” og dermed ikke være egnede til behandling i Danmark. Heldigvis forholder det sig ikke sådan i den danske tandlægebranche. De mange forskelligtartede opslag i Facebook gruppen, vidner om en tandlægestand, hvis medlemmer brænder inderligt for at yde den bedst tænkelige behandling på ALLE patienter. Til tider kommer det til meget ophedede diskussioner, der vidner om den passion de fleste af os har for vores fag.

Følelserne

Jeg har gennem årene mødt rigtig mange kolleger. Men jeg har endnu ikke mødt en tandlæge, der var mere optaget af penge end af faglighed. Når man taler med kolleger i ind- og udland, er det ekstremt tydeligt hvor meget fagligheden fylder blandt tandlæger. Når det kommer til en faglig diskussion kan man se tandlægernes øjne lyse passioneret op, mens de villigt tager del i diskussionen. Anderledes forholder det sig, når samtalen drejer sig om markedsføring, patientkommunikation og klinikdrift. Her oplever jeg oftest, at kollegernes gnist i øjnene slukkes og blikket bliver lettere fraværende.

Måske er det også derfor det er så følsomt at diskutere netop disse emner offentligt. Måske er det derfor jeg gennem mine 100 blogopslag løbende er blevet mødt af en nærmest hadefuld modstand fra enkelte kolleger. Jeg har oplevet adskillige forsøg på at få mine blogopslag censureret og fjernet fra nettet, som om de havde samfundsskadeligt indhold. Jeg har oplevet hvordan kolleger mistænker hinanden for at være griske og uetiske i deres behandlingsvalg. I adskillige Facebookopslag har jeg observeret hvordan der er fremkommet adskillige generelle kollegiale beskyldninger om overbehandling, fejlbehandling og ensidigt fokus på økonomisk vinding.

Hvad?

I sidste uges opslag, skrev jeg om vigtigheden i at tale hinanden op, for at få det bedste frem i klinikkens medarbejdere og patienter. Den retorik der hyppigt anvendes på Facebook er sjældent en retorik, der taler andre mennesker op. Selv i en lukket gruppe som “tandlæger” med intelligente og ansvarlige kolleger, virker det til tider, som om det er nemmere at tale andre ned end op. Den form for retorik vidner om mangelfulde ledelseskompetencer hos afsenderen. Eller en naiv tro på, at et diktatur er en bedre ledelsesform end et demokrati med ytringsfrihed. Et demokrati, der tillader, at vi lytter til hinanden med respekt for holdninger, der afviger fra vores egne. Med muligheden for at lytte for at blive klogere og reflektere over andres indsigt og holdninger, før vi drager vores egne konklusioner og frit kan dele disse tanker, med en sikkerhed for, at vi vil blive behandlet med samme respekt som vi selv udviser. Dette er faktisk helt basale danske værdier, som jeg anser for noget af vores vigtigste kulturelle arvesølv.

Og nej - jeg skal ikke gøre mig selv til en frelst helgen i denne sammenhæng. Jeg kommer også til at jokke i spinaten af og til. Indtil nu er jeg heldigvis blevet gjort opmærksom på mine fejl, så jeg har haft mulighed for at rette op på dem efterfølgende.

Visionen

Mit mål med bloggen her var, at rykke ved den fastlåste position jeg synes standen havde (har) bevæget sig ind i. Jeg ville være med til at sætte fokus på temaer, som jeg mente, der var (og er) behov for at forholde sig til, hvis vi fremadrettet skulle blive ved med, at have en velfungerende tandlægestand. En tandlægestand med private klinikker, der ville kunne levere tandpleje i verdensklasse og samtidig generere en indkomst, som fremadrettet tillod gode arbejdesforhold og en fornuftig aflønning af ejere og ansatte.

Hvordan?

Markedsføring, patientkommunikation og klinikdrift. Det er alt sammen temaer, som jeg har beskæftiget mig indgående med gennem de 15 år, jeg selv nåede at praktisere. Jeg har læst, trænet og testet så mange forskellige modeller og metoder, at de fleste ville give op i forsøget på at gøre det efter. Af og til var jeg presset til at skulle gøre noget nyt. Andre gange var jeg bare nysgerrig efter at teste hvilken forskel mit TEAM og jeg kunne opnå, ved at ændre nogle få parametre. Flere kolleger har gennem årene bedt mig om hjælp indenfor ovenstående temaer. Af samme årsag var det nemt at beslutte hvilke temaer denne blog skulle indeholde.

Da jeg startede bloggen udarbejdede jeg en handlingsplan.

I handlingsplanen definerede jeg bloggens succeskriterie som 100 faste læsere / medlemmer af bloggen.

Målet var, at slå 1 opslag op om ugen, indenfor temaerne: Markedsføring, patientkommunikation og klinikdrift.

Ressourcerne stillet til rådighed var 2-3 timers ugeneret tid pr. uge til at skrive og en personlig coach, der skulle hjælpe mig til at holde mig selv på det rette spor.

Tidsrammen for handlingsplanen var 100 opslag = 100 uger.

Tanken var, at hvis jeg kunne opnå ovenstående, ville jeg have:

1. Bevist, at mine betragtninger havde deres berettigelse i dansk tandpleje.

2. En ide om hvorvidt min rådgivningsvirksomhed havde sin berettigelse i Danmark.

3. Demonstreret at et vedholdende fokus på visionen, det overordnede mål, gennem en struktureret brug af handlingsplaner, faktisk kan flytte ganske store bjerge.

Status

I dag har jeg nået de 100 blogopslag.

Der er over 300 kolleger, der har meldt sig til bloggen

Bloggen har mellem 1200-1800 ugentlige besøgende, der opholder sig så længe, at jeg kan konkludere opslagene bliver læst.

Det sker ugentligt, at jeg bliver kontaktet af kolleger, der roser mig for mine opslag og glædes over, at jeg deler min viden om Markedsføring, patientkommunikation og klinikdrift. Dels på bloggen, dels gennem min virksomheds aktiviteter.

Jeg føler mig beæret og en smule skræmt ved tanken om hvor mange kolleger, der ugentligt følger med i mine opslag. Når man aldrig har følt sig som en stor poet, er det ganske grænseoverskridende, at blive fulgt af så mange kolleger. Kolleger som jeg har den dybeste respekt for og som jeg ved, alle har deres egne holdninger på den anden side af skærmen.

1000 tak for opbakningen! Du har været med til at give mig modet til at blive ved med at skrive mine opslag om Markedsføring, patientkommunikation og klinikdrift. Lad os i fællesskab gøre danske tandklinikker endnu bedre for alle patienter, klinikejere, ansatte, leverandører og samarbejdspartnere.

Hvis du har påbegyndt livet som klinikejer, eller overvejer det, er der noget at glæde sig til de kommende uger. Her sætter jeg fokus på livet som “ny” klinikejer. Hvis du allerede har været klinikejer i mange år og overvejer hvordan dit generationsskifte skal forløbe, kan det også være en god ide for dig at følge med.

Kommenter gerne mine opslag på bloggen. Enten herunder eller på Facebook. Du må gerne være uenig med mig eller synes jeg er en tosse. Det eneste jeg vil bede dig om, er at holde en ordentlig tone, være åben og ærlig i din dialog, når du beskriver dine egne synspunkter. Husk branchen er så lille, at de fleste kolleger kender dig i et eller andet omfang. Jeg ser frem til en masse debat internt i vores fantastiske branche.

Bliv en fast del af fællesskabet her - meld dig til siden og få en ugentlig email med et link til det seneste blogopslag.

Du melder dig til bloggen ved at trykke på "login" i øverste højre hjørne og følge anvisningen.

Du kan også følge mig på facebook, tage del i diskussionen dér og finde tips og tricks til det jeg skriver om.

Tak fordi du læste med.

Vi ses igen om en uge.

Mange venlige hilsner Tandlæge Jesper Hatt mail@hattconsulting.com T: +45 61272228