Gennem de sidste par år er jeg løbende stødt ind i kolleger, der havde lyst til at stoppe med at praktisere. Dette i et håb om, at livet ville være meget nemmere, hvis de ikke behøvede forholde sig til deres klinik, personale og deres patienter.
Dette blogopslag handler om hvordan jeg har oplevet 4,5 år udenfor branchen. Ikke fordi jeg havde lyst til at stoppe med at praktisere, men fordi min krop ikke ville lade mig praktisere mere. Jeg beskrier lidt om mine egne oplevelser, lidt om nogle observationer af arbejdsforholdene i branchen og til sidst lidt om hvad man kan gøre, for at ændre det.
Tvunget til at stoppe
D. 18. december 2018 så jeg min sidste patient i min klinik i Skagen. Det var en frygtelig og fantastisk dag på samme tid.
Frygtelig fordi jeg skulle lukke og slukke for en drøm. Igennem 12 år havde jeg opbygget min absolutte drøm af en arbejdsplads. Jeg havde dejlige patienter, et vidunderligt og veluddannet personale, fantastiske rammer og en tryg base. D. 18. december vidste mit personale og jeg, at klinikken, i samarbejde med min medejer, ville blive afviklet over de efterfølgende 4 måneder og de skulle finde et andet job. Vi havde gjort alt hvad vi kunne for at finde en kollega, der kunne overtage driften af klinikken, men det var ikke lykkedes. Så den eneste mulighed var, at lukke og slukke. Det var altså ikke særligt fedt!
Omvendt var det også en fantastisk dag. For det var den sidste dag, hvor jeg var nød til at proppe mig selv med en maksimal dosis Ibuprofen og Panodil. Den sidste dag, hvor jeg ikke kunne andet end at ligge i min seng når jeg kom hjem, fordi jeg havde smerter i skuldre, nakke og hovedet.... Eller det håbede jeg. Reelt vidste jeg ikke hvad jeg fejlede. Det eneste jeg vidste var, at jeg ikke kunne praktisere længere. Mit personale havde sagt det, min læge havde fortalt det og min familie havde gjort det klart for mig.
Forkælede tandlæger?
En af mine virkeligt gode venner gennem 30 år, har været selvstændig i 20+ år, men i en helt anden branche. Han har altid sagt til mig, at vi tandlæger, har det ekstremt nemt og generelt virker som om vi er totalt forkælede. Når jeg beklagede mig over hvor svært det var, at drive en klinik, tog han sig til hovedet og mente vi tandlæger skulle få os et reality check.
I al den tid jeg praktiserede, forstod jeg ikke et ord af det han sagde. Det var jo super hårdt og vanskeligt, at være klinikejer og tjene sine penge! Hvad mente han med at vi var forkælede?
Har du meldt dig til bloggen?
Det er nemt og gratis. Tryk på knappen herunder, udfyld dit navn og din email. Så modtager du et link til det nyeste indhold når det bliver publicereret.
I dag er jeg blevet klogere.
Jeg har fundet ud af, at det er super, super nemt at tjene sine penge som ansat tandlæge og som klinikejer (Sådan som dentalmarkedet i Danmark er skruet sammen for tiden). I hvert fald hvis man sammenligner med stort set alle andre brancher. Vores kunder er totalt loyale. De kommer når vi sender dem en invitation og siger strengt taget "ja tak" til det meste af det vi tilbyder dem at investere i.
Jeg anerkender, at der er udfordringer med GDPR, NIR, kontrolbesøg fra det offentlige, personaleproblemer, revisorregninger, ferieplaner, bankmøder og alt muligt andet, der stjæler vores tid.... Men hey - sådan er det faktisk også i stort set alle andre brancher - bortset fra NIR.
Kampen om overlevelse
Andre brancher er udfordret ved, at det er krævende at skaffe kunder. Der er masser af konkurrence, som får den såkaldte konkurrence i tandlægebranchen til at ligne et useriøst bud på noget, der overhovedet kan defineres som konkurrence. Det er svært at oppebære en løn, der kommer i nærheden af den man kan tjene som privatpraktiserende tandlæge. Alt det har jeg lært ved dels selv at starte et par virksomheder og ved at være i tæt kontakt med ansatte, ledere og virksomhedsejere i helt andre brancher.
Hvis det var nemt at blive tandlæge og få lov til at praktisere, ville mange flere formodentligt gøre det og dermed skabe nogle helt andre dynamikker i branchen. Men det er ikke nemt.
Når man står foran tandlægeskolen med sin kandidatgrad i hånden, er man sluppet igennem et ret lille nåleøje. Herefter venter et liv bag en beskyttet titel, som effektivt fjerner det meste konkurrence fra underlødige svindlere, der er klar til at gå på en række kompromisser i profittens tegn... det er langt fra det samme ude i den øvrige del af verden.
Er livet bedre udenfor tandlæge-branchen?
Hvis man som tandlæge påtænker at starte selvstændig virksomhed, der ikke er en klinik. Så skal man i hvert fald være indstillet på følgende:
Lønnen er markant lavere, hvis der overhovedet er råd til løn i starten
Der skal investeres mange, mange flere timer i arbejdet
Arbejdstimerne er sjældent begrænset til 8-16 og fri i weekenderne
Work-life balance bliver udfordret markant
Det er meget krævende, at skaffe kunder
Konkurrencen er hård
Det betyder selvfølgelig ikke, at man skal afholde sig fra, at gå en anden vej, end at være ansat tandlæge eller klinikejer. Jeg skriver bare, at det er markant vanskeligere, at skabe sig en tilværelse, der er ligeså nem, som når man er ansat eller driver en tandklinik. Det betyder ikke, at man ikke kan blive lykkelig udenfor tandlægebranchen. Det kan man sagtens, for der kan både være mange glæder og spændende elementer i at arbejde med andet end tænder. Jeg ønsker bare, at man gør sig klart, at græsset ikke nødvendigvis er så grønt på den anden side, som man drømmer om.
Jeg må bare erkende, at min gode ven havde ret.
Vi har det jo nemt, som tandlæger..... og dog.
Når jeg graver lidt i overfladen og stiller dybere spørgsmål omkring hvorfor nogle af mine kolleger ikke ønsker at praktisere mere. Så viser det sig oftest, at de er blevet empati-trætte. De orker simpelthen ikke at skulle forholde sig til flere patienter, deres personale, deres venner eller familie. Det er alt sammen bare blevet for meget.
Det er synd og jo flere tandlæger jeg taler med, jo mere er det gået op for mig, at der er rigtig mange, der viser tegn på, at de har det på den her måde. De er løbet tør for energi og gejst. Hvilket går ud over deres glæde for faget. For det faglige er stadig spændende - med mindre man er kørt virkelig træt.
Sindsyge arbejdsforhold
Ét er, at en af mine gode selvstændige venner, synes vi er forkælede og har det nemt. For en af mine andre gode venner, mener vi har nogle sindsyge arbejdsforhold. Det ændrer jo en smule på perspektivet.
Johnny Juhl er ekspert i anvendt ledelse og en del af mit ekspertpanel, som jeg bruger, når jeg hjælper klinikker i ind- og udland. Da han skulle undervise en gruppe tandlæger i ledelse første gang, ville han gerne vide lidt om hvordan en normal arbejdsdag fungerer i en tandklinik. Så jeg startede med at forklare ham, hvordan en normal hverdag ser ud i en helt almindelig klinik. Da min fortælling var nået op gennem formiddagen og til hvordan en frokostpause typisk forløber, stoppede han mig og sagde bekymret: "I er jo sindsyge" Det var ikke ment som en nedladende kritik. Han var virkeligt bekymret over, at høre hvordan vi arbejder!
En ekstrem arbejdskultur
I de 25+ år Johnny havde arbejdet med ledelse, havde han aldrig hørt om noget så ekstremt (og han har selv været i nogle temmeligt ekstreme situationer). Så når Johnny mener, at vores arbejdsforhold var vanvittige, tager jeg det seriøst. Meget seriøst. Han har siden forklaret mig lidt omkring hvad der kan stresse mennesker ret kraftigt. Af de elementer har tandlæger pakket ret mange, temmelig koncentreret omkring sig i alt for mange timer på en dag.
Den indsigt har fået mig til at se på mulige veje til at skabe bedre forhold i klinikkerne. Forhold, der lader klinikken understøtte et liv udenfor klinikken, med masser af tid og økonomi til fokus på alt det, som vi ønsker os og har behov for.
Følger du med på facebook?
Her poster jeg løbende tips, tricks og motiverende opslag om alt det vi ikke lærte på tandlægeskolen. Det handler blandt andet om service, salg og klinikoptimering.
Økonomisk og emotionelt overskud
Mit fokus har de sidste par år flyttet sig fra, at skabe profitable klinikker, til at skabe klinikker, der understøtter klinikejere og tandlæger i at opnå deres drømme, få mere fri og mere overskud - Både økonomisk og emotionelt.
Når en tandklinik opnår dette, følger de positive effekter med i familien, med vennerne og hos personalet. Hvilket i sidste ende vil kunne mærkes hos patienterne og generelt skabe en mere behagelig atmosfære omkring tandlægen. Herefter følger en opblomstring i den faglige glæde nærmest altid.
Det kræver selvfølgelig fortsat, at man har en veldrevet klinik, at kunne opnå alt dette. Men det er faktisk ikke så svært, hvis man, som leder, har et klart mål og der løbende bliver fulgt op med en sparringspartner eller mentor. Det er ofte mere udfordrende, at lære tandlæger, at komme ned i kliniktid (i hjernen), så de igen får tid til sig selv og dernæst deres omgivelser. For hvis vi ikke evner at tage vare på os selv, begynder vi at lide og brænde ud.
Efter 4,5 år udenfor behandlerrummet
Efter at have brugt et par år på at blive mindre påvirket af smerter, føler jeg, at jeg er på vej i en god retning.
I frustration over mit tab af min arbejdsmæssige drømmetilværelse, startede jeg med at skrive denne blog. Her kunne jeg i det mindste give noget videre, som forhåbenligt kunne give værdi til andre. Bloggen indeholder en masse af de elementer, som jeg selv har arbejdet med, sammen med mine rådgivere og mentorer, mens jeg var klinikejer. Det meste relaterer sig til tiltag, indenfor en masse områder og discipliner, som vi sjældent taler om i branchen, men som er nødvendige i dag, hvis vi vil undgå at brænde ud.
Bloggen åbnede muligheden for, at jeg kunne begynde at rådgive klinikker i driftudvikling, patientkommunikation og branding strategier. Det arbejde førte mig til jobs som underviser, rådgiver og foredragsholder, både for klinikker og for store internationale virksomheder i dentalbranchen.
Senest stiftede min kone og jeg virksomheden AlignerService for nogle år siden. Her hjælper vi tandlæger og deres teams med at opnå realistiske, sikre og forudsigelige behandlinger med clear aligners. Aktuelt har vi 1500 kunder i 16 forskellige lande. Vi har ansatte i flere forskellige tidszoner og arbejder med vores team i et virtuelt kontor. Det er super sjovt, udfordrende og givende på en ny måde.
Alt det her er noget, der læner sig op ad branchen, men alligevel er meget, meget forskelligt fra hverdagen i en tandklinik. Fælles for alle mine professionelle aktiviteter er dog, at de giver mig mulighed for, at arbejde med min passion: At hjælpe mennesker med at nå deres mål og drømme.
Passion driver værket
Af og til får passionen lov til at løbe af med mig. Eremito kurset er på mange måder et vanvittigt kursus at arrangere. Det varer en uge og isolerer deltagerne fra deres normale hektiske hverdag, i et kloster langt ude i en enorm skov. Kurset fokuserer på den sunde klinikdrift, klinikudvikling og en helt masse om at skabe en profitabel og veldrevet klinik... Men det handler i ligeså høj grad (og ofte også mere) om, at skabe en klinik og et klinikliv, der støtter den enkelte tandlæge i at leve i balance med sig selv. Klinikken bliver en katalysator for, at tandlægen kan komme til at leve det liv, der drømmes om.
Derfor indeholder kurset fysisk aktivitet - vi er på en del vandreture i de omkringliggende bjerge. På turene har vi god tid til at snakke 1:1 med deltagerne, ligesom der er tid til reflektion. Vi bruger tid på NLP, yoga og mindfullness. Disse redskaber er videnskabeligt anerkendte, når vi skal have bedre kontakt til os selv. Det er ikke fordi det er dejligt (det er det også), men fordi der er en mening med aktiviteterne, at vi har dem på programmet.
Kurset er drevet af en passion for at hjælpe tandlæger med at få en bedre tilværelse. Det er et idealistisk projekt, der mest af alt er båret af en brændende lyst til at hjælpe mennesker med at opnå deres drømme og mål. Timelønnen ligger på den forkerte side af 25 kroner. Men kurset har givet en masse nye bekendtskaber, erfaring, viden, energi og glæde, som ville have været svær at opnå, hvis jeg havde siddet og lavet tænder. Nu får jeg lov til at omgive mig med nogle vanvittigt dygtige instruktører, der er ligeså passionerede som jeg og derfor stiller sig selv til rådighed for vores deltagere 24/7. At være så priviligeret, at have nogle af Danmarks dygtigste undervisere med på holdet på den måde, er vanvittigt inspirerende og noget jeg er dybt taknemmelig for.
Nogle gange er der altså et ganske godt liv på den anden side af tandlægebranchen. Det er ikke nødvendigvis så profitabelt finansielt, men kan rumme en masse andre spændende muligheder og oplevelser, der giver et emotionelt overskud.
Et nyt eventyr
Det er ikke er alle, der er klar til at investere en uge på at udvikle sig selv og klinikken. Derfor har Sussanne Wexø og jeg besluttet os for, at lave et kursus med fokus på hvordan man hurtigt kan skabe forbedringer i klinikken, så man kan forebygge at brænde ud. I kombination med NLP, Yoga og Mindfullness, underviser vi i klinikudvikling, kommunikation og arbejdsgange, der støtter en bedre balance mellem livet i- og udenfor klinikken.
Sussanne's og mit indhold er udformet så vi understøtter hinanden og de øvrige dele af kurset.
Ved at lægge kurset i et af Danmarks lækreste spa hoteller, kombinerer vi det gode liv, nærvær, forbundethed tid og glæde med driftighed, faglighed og klinikudvikling. Jeg ved, at Sussanne er ligeså passioneret som jeg, for det har jeg oplevet gennem vores fælles undervisning på Eremito kurset.
Endnu engang åbner jeg altså døren for et nyt eventyr. Hvad det bringer ved jeg ikke endnu, ud over at jeg helt sikkert bliver klogere og gladere af, at være sammen med Sussanne og en masse søde kolleger. Jeg håber selvfølglig også, at du har lyst til at være med.
Tak fordi du læser min blog.
Hvis du vil have et link til mine kommende blogopslag tilsendt, når jeg poster noget nyt, skal du melde dig til siden her. Det er gratis og nemt. Bare tryk på knappen herunder og følg anvisningerne.
Vi ses i det næste blogopslag.
Mange venlige hilsner
Tandlæge & konsulent
Jesper Hatt
T: +41 78 268 0078
Comments